Cambridgeliv - sæson 2

Selvom det nu næsten er forår, og Saftig Trio igen er i Danmark, vil vi alligevel gerne forsøge at give et indtryk af, hvor vores sidste to måneder i Cambridge gik. Der var altid lige noget andet, der var vigtigere end at opdatere bloggen, men nu skal det gøres, mens begivenhederne endnu er i frisk erindring og ikke er blevet til nostalgiske minder. Det sker snart …

Felix er ikke nogen bangebuks, høje lyde og højder og flyvemaskiner og selv andre mennesker end mor og far er spændende frem for skræmmende. Selvom hans far står en meter fra ham og svinger truende med en stor forskærerkniv, vælger han modigt at posere for kameraet på sin ni-måneders fødselsdag.Han har dog altid haft et lettere anspændt forhold til støvsugeren. Så længe den holder sig på afstand er det dog fint nok, som her hvor den lille mand også er hæmmet af nogle usædvanligt store fødder.
Udenfor er der anderledes trygt, selv en grå januardag kan man sove roligt i klapvognen på Ditton Meadows med udsigt til floden. Opmærksomme blogkiggere vil bemærke, at den gule barnevogn tidligere har stået præcis samme sted.
Og når man vågner, er der sol og smil på ansigtet.
Efterhånden var Felix blevet så dygtig til at rejse sig op, at det også skete ofte i løbet af natten. Og så må sengebunden flyttes, så der ikke sker faldulykker midt om natten. Men inden sengetid skal Felix først i bad, en aktivitet, han er MEGET begejstret for, ikke mindst når det lille, grønne badekar skal fyldes.
Og bagefter skal der læses, her den spændende fortælling om musen, som må igennem mange sære hunde, før den endelig finder sin egen hundehvalp med den runde næse.
Om dagen er det nu stadig hyggeligst at putte hos far.
Der findes dog også andre interessante mennesker i verden end mor og far – ikke mindst søde Anja, Felix’ første ven, som vi savner meget. Dejligt bare at hænge ud og spise boller.

I løbet af januar investerede Saftig Trio så i en bæresele som supplement til vores fine Didymos-slynge. Tim var ikke meget for at underminere sit cool, sorte akademiker-image ved at binde et seks meter langt stykke blåt og grønt bomuld om kroppen. Men bæreselen (i sort med rød stribe) ser ud til at være et hit. Det sagde jeg jo nok.
Noget andet, der er et hit, er Cambridges gamle bygninger i alt slags vejr – selvom det er svært at finde noget smukkere end Trinity Colleges Wren Library i blidt vintersolskin.
Det var indtryk fra januar – sidst på måneden kom Felix’ mormor og morfar på besøg og senere faster Inger og onkel Kim. Og mange andre spændende ting skete også, som vi skal se om ikke så længe.

Vi kom til Danmark uden problemer, ingen sne og is og aflyste fly dette år. Det var vi glade for, og vi havde også på fornemmelsen, at familien syntes det var rart, at vi nåede hjem.

Den 22. december var der julehygge med risengrød og juletræspyntning i Vanløse hos familien Netterstrøm-Wammen. Her er moster/faster Juliane omgivet af sine tre ældste søskendebørn inde ved juletræet.
Og det yngste skud på stammen, søde lille Alma, som tog sig en slapper på sofaen.

Senere blev Felix for første gang præsenteret for klassikeren ‘Nissebanden i Grønland’, og det var et stort hit. Måske kan fjernsynet alligevel gøre nytte som babysitter.

Dagen efter kørte vi af sted til Højby for at besøge Tims forældre, og vores lille julemand måtte tage sig en velfortjent lur efter al festivitasen.

Efter et kort stop i det Flohrske hus kørte vi til Ellinge Lyng for at holde jul med Felix’ morforældre i sommerhuset. Her har Frøen været i kirke for første gang og er klar til at spise julemiddag – den stod vist på lækker mad fra glas.

Og ikke længe efter stod den på nattøj og sengetid efter et glimt af juletræet.

Efter god engelsk skik blev der derfor åbnet gaver julemorgen. Papir og bånd var ikke overraskende det mest spændende.

Senere samme dag var vi ude at vandre i den smukke, stille natur, og Felix tog sig en lur i en ægte barnevogn.

Kameraer er spændende, så det er heldigt, at morfar ikke har noget imod at vise, hvordan sådan et fungerer.

Og d. 25. om aftenen kom familien fra Vanløse til middag og blev et par dage. Her en tur på stranden i frisk vind og havluft.

2. juledag gik turen tilbage til Højby, hvor der vist var nogle bedsteforældre, der var glade for at se den Lille Frø. Og vice versa.

Og hvem der var gladest for turen i Brugsen i indkøbsvogn står ikke helt klart. Men stor begejstring over hele linjen.

Tilbage i København blev der også lige tid til et hurtigt besøg hos Martine og David, hvor den stod på amerikanske pandekager og store krammere.

Kort før 2011 rindede ud, nåede Felix at opdage en ny evne – at stå op uden støtte. Meget spændende, selvom det kun drejede sig om få sekunder.
At posere som en sand, romersk imperator har han til gengæld kunnet længe. Også kendt som ‘det hemmelige tegn’.

Årets sidste aften blev fejret i selskab med Christian, Lone og lille Siff, og det ser ud til, at det var noget, der passede de to unge mennesker godt. Begyndelsen på et smukt venskab?

Tak for et uforglemmeligt og fantastisk 2011.

Det blev december, og for første gang i sit liv skulle Felix konfronteres med nisser, risengrød, julepynt, julemad og lys i grantræerne. Han tog det pænt.

Her bliver han indviet i den wammenske tradition med at spise risengrød og drikke varm frugtsaft den 1. december. Nissehue og rødt tøj er valgfrit.

Ikke længe efter kom Anja og hendes mor Tina på besøg for at lave julesmåkager, og det var en stor succes.

Den første lørdag i december var vi alle tre til Mill Road Winter Fair i
strålende solskin og elleve grader, og det indbød helt klart til at stå
og spise hjemmelavede pølser med dyrekød og stirre på de mange
mennesker.

I løbet af meget få dage opdagede Felix pludselig, hvor fantastisk meget bedre et udsyn man får over verden, når man rejser sig op (med lidt hjælp fra møbler, puder og voksenben). Man kan for eksempel kigge ned på fødderne.

Midt i december fik vi besøg igen, denne gang af Christian og Lone og deres smukke datter Siff, som charmerede både Felix og os andre.

Vi fik vandret rundt i byen og besøgt Tims kollegie – her på vej over “Sukkenes Bro” med den gule barnevogn.

Og så var der nissetøjet. Det var noget med en udfordring, som måtte besvares. Og erkendelsen af, at denne her form for løjer nok kun går an i et par år, så det skal nydes.

Da de søde mennesker var rejst, måtte vi hurtigt bekæmpe det snigende savn ved at finde på sjov med spejle. Det virkede.

Efterfølgende forsøgte Felix at få fred til at læse sin bog, mens hans mor desperat prøvede at fange hans opmærksomhed. Bøger er et hit, og soveværelset er et godt sted at være.

En grå decemberdag slæbte jeg Tim og Frøen med ud til Tinas koloni for at se, hvordan det stod til. På trods af den barske årstid og den sparsomme plantevækst var det som altid en opløftende oplevelse.

Sådan gik december i Cambridge. Den 21. tog vi af sted til Danmark for at fejre jul og nytår med familie og venner – mere om det senere. Men en af de største ting i den måned var alligevel, da Felix lærte sig en ny og meget nyttig færdighed: At kravle.

Dagen efter Felix fyldte et halvt år besluttede vi – måske lige sent nok – at han hellere måtte begynde at spise noget andet end mælk, hvis han skulle blive på sin imponerende vækstkurve. Vi begyndte blidt med risgrød, og han spiste med undren og stor fornøjelse, mens hans mor tudede og hans far smilede. Det er stort at se sin lille bitte baby pludselig spise selv.

Siden har Frøen stort set været ustoppelig hvad mad angår: Der er ikke
meget, som ikke falder i hans smag og bliver sat til livs – især ikke,
hvis man selv kan få lov at pille ved det. Det vil blive illustreret i
et senere indlæg.

Trods Felix’ meget centrale tilstedeværelse i vores liv, er der stadig også noget, der hedder Saftig Duo. Så den 11. oktober fejrede vi 3-års bryllupsdag med østers og champagne, efter den unge herre var gået i seng.

Ikke mange dage efter kom Marie Louise, No, Ulrik & Ursula på besøg i Cambridge. Og Felix var meget begjstret for at have besøg af specielt sin fætter og kusine. Det var vist gensidigt. Vi lavede også mange spændende ting, tog på sejltur på floden, spiste på italiensk restuarant, spillede spil, gik i Botanisk Have, spiste is og besøgte Natural History Museum i London. Her spiser vores glade & skøre gæster frokost i museets cafeteria.

Ikke så længe efter efterlod vi familien i storbyen og tog undergrunden hjem med en meget træt Felix.

De sidste tre dage af familiens besøg boede de hos os i Broadmeadows, og om morgenen gik der ikke lang tid efter Frøen havde sagt sit første kvæk, før der pludselig sad to glade børn hos ham i sengen. DET var hyggeligt.

Efter familien Netterstrøm-Wammens afrejse gik resten af oktober med kolonihavebesøg, masser af grød og mos, leg og nye færdigheder (fx siderulning og spisning med egne hænder). Og arbejde og ture langs floden og besøg af gode venner

I begyndelsen af november tog vi så et smut til Danmark, nærmere bestemt Højby, for at fejre Annas 75-års fødselsdag. Det var en dejlig weekend med dejlig mad og drikke, godt selskab, og masser af mennesker, der gerne ville lege med og holde Frøen.

Her viser faster Anne Marie Felix, hvordan det spændende nye legetøj fungerer.

Og her har faster Hanne fået godt fat om den lille fest-gæst, som på sin bedstefars opfordring øver sig i at pifte. Indtil videre er det mest savl, han får frem, men en dag skal det nok lykkes.

Det er dejligt at sidde hos bedstefar og snakke med fødselsdagsbarnet.

På det korte besøg nåede vi også lige forbi Gentofte, hvor Frøens morfar fik lov at holde ham, mens mormor så beundrende til.

Tilbage i Cambridge kunne Felix så genoptage en af sine yndlingsbeskæftigelser: At ligge på dobbeltsengen og stirre kontemplativt på træerne uden for vinduet.

Men snart var der igen besøg, denne gang fra Martine, som hang ud i en uges tid og lavede dukketeater (med stemmer) for Frøen. Ind imellem blev der også tid til at spise desserter og gå tur ved den smukke flod i solskin.

Og mens Martine tog et smut til London, overtog fætter Mikkel underholdningen af Felix. Eller måske var det omvendt. Hyggeligt, i hvert fald.

Efter besøgene var det igen tid til at slappe af og lege alene, og det bedste sted at gøre det, er stadig dobbeltsengen. Når man ikke kigger på træer, kan man bruge timevis for at tænde for lys og musik i den magiske stjerne, som Felix har fået af Kasper og Brigitte. Vi takker (især for det dæmpede lydniveau).

Eller man kan hænge ud med sin mor og tage sjove billeder.

I næste indslag er det snart jul, og det giver mange nye oplevelser. Og en ny og afgørende evne…

Når nu det er blevet vinter, kan man jo godt blive fristet til at genopleve lidt sensommervarme og solskin i Cambridge. Og det var der masser af hele september, hvor vi havde besøg fra Danmark i flere omgange, og hvor Felix oplevede helt nye ting.Det største var, at han lærte at sidde selv (næsten) uden støtte. Det gav verden et helt nyt perspektiv, og det kunne man kun blive glad i låget af.Og så var der jo det med vandet: Lille Frø var i svømmehallen for første gang, og det var en stor succes. Men inden skulle man jo lige øve sig hjemme i badeværelset.Under rugbyverdensmesterskaberne i New Zealand måtte Felix tidligt op for at følge med i de spændende kampe sammen med Tim.Normalt er Felix dog mere til Liverpool FC og afslapning på sofaen.Eller afslapning i den gule barnevogn med yndlingsblomsten.I begyndelsen af september kom Solveig, Leif og Jacob på besøg i Cambridge under deres Englandsrundfart, og Felix fik selskab under legetrapezen. Den slags ting bliver man aldrig for stor til, åbenbart. Sidst i september fik vi besøg af to små lyshårede trolde og deres forældre. Felix var meget begejstret for selskabet og lettere paf over den dynamiske aktivitet, der invaderede vores hjem. Her ser man dog Anton og Emil i en stille stund, fordybet i isens mysterier i solen på Jesus Green.Senere tog vi alle sammen ud at punte på Cam. Felix var mere optaget af udsigten end kameraet, men for ham var det også første gang på floden.Det var dejligt at have besøg af familien Viuff, og vi havde en fornemmelse af, at de også hyggede sig med mad & øl, sejltur og ikke mindst den 80’er-musikkavalkade, som blev gennemspillet en aften, hvor de tre små sov sødt.Efter sådan et besøg kan man godt blive lidt træt….Men snart er Felix frisk igen og klar til at besøge sin veninde Anja, som er seks uger ældre end ham og bor ude i en kolonihave, hvor der også er masser af nyt legetøj. Anja er nu den mest spændede.7.oktober fyldte Felix så 6 måneder, og i dagens anledning lavede jeg en lagkage til de flinke gæster, som kom for at fejre ham om aftenen. Felix fejrede til gengæld dagen med at begynde at spise grød dagen efter. Lagkage må vente et par år endnu.Farvel for nu og på gensyn i oktober – hvor Frøen måske har lært at kaste med sin fodbold i stedet for bare at sutte på den.

I august og begyndelsen af september var den lille familie fra Cambridge på besøg i Danmark. Anledningen var arbejde, ferie og bryllup, så vi fik mange gode oplevelser.

Tim skulle på udgravning for første gang i tretten år, hvilket var lidt af en udfordring, men også sjovt. Det var Borum Eshøj, der skulle udgraves: en ca. 3350 år gammel gravhøj fra bronzealderen, som var blevet delvist udgravet i 1875. Der var både sol og regn under udgravningen, samt en masse spas med udgravningsholdet, besøgende i lange baner og en visit fra TV2 Østjylland.

Mens Tim fornøjede sig med at flytte gammel jord i Østjylland, havde Juliane og Felix slået lejr i et sommerhus ved Vesterhavet sammen med gamle venner. Heriblandt var Søren og Anja, som introducerede en ny ven, nemlig den lille Ester, som Felix slet ikke syntes, var så skræmmende som pigerne i Cambridge.

Juliane og Felix nåede dog også forbi Århus (eller er det Aarhus? Eller Åårhus?), hvor vi holdt weekend sammen. Felix blev introduceret for udgravningsholdet og nåede også at besøge Borum Eshøj. Derudover sad vi i Moesgårds smukke have og lavede fjollede ansigter.

Efter besøget tog Juliane og Felix til Odsherred og Tim fulgte efter, da udgravningen sluttede. Her blev Felix snart kapret af familiemedlemmer, hvilket han tilsyneladende ikke havde noget imod.

Vi nød også at holde lidt ferie i sommerhuset, selvom der også blev arbejdet. Vi fik tid til det hele og Felix nåede endda ned at hilse på Sejerøbugtens brusende bølger.

Efter fornøjelserne i Odsherred gik turen til København, hvor vi overnattede hos Julianes forældre. Felix var også meget glad for selskab ved måltiderne, for så er der jo personale til at sidde på skødet hos.

Efter besøget i København tog vi et smut til Samsø, hvor vi var gæster til et smukt bryllup på Vadstrup. Felix var iklædt sit fineste tøj.

Dagen efter havde vi tid til at køre rundt og se Samsø, hvilket var en stor fornøjelse. Det er en meget smuk ø med en alsidig natur og Juliane nåede også ud at bade sidst på eftermiddagen.

Næste morgen gik turen igen mod København, inden vi fløj tilbage til England. Det var en begivenhedsrig turné i Danmark og som altid var det både vemodigt at rejse fra venner og familie, men dejligt at komme tilbage til Cambridge. Mere følger snart om sensommeren i Cambridge.

Så blev det juli og Seejou King fik sin debut i Superligaen for FC Nordsjælland. To kampe er det blevet til ved redaktionens afslutning (og to gule kort) og i Cambridge er vi meget begejstrede og imponerede. For at støtte Seejou og FCN har vi iklædt os fodboldtrøjer på kampdagene – dog ikke i FCN’s trøjer, men i Liverpools smukke dragt (som i farver minder lidt om nordsjællændernes).

Ellers er livet i Cambridge gået sin stille og rolige gang i juli. Der har været lidt travlt med arbejde for alle parter, selvom Felix har defineret en ny døgnrytme med længere nattesøvn end tidligere. Til gengæld har han også oplevet mange nye ting. Han var for eksempel med Juliane på besøg hos nogle venner i Cambridge, hvor han mødte Anja på fire måneder, som var meget begejstret for at se Felix. Hun skreg højt og smilede, hvilket fik Felix til at stikke i at tude. Piger er skræmmende…

Hjemme i Broadmeadows er der anderledes trygt. Tidligt i Felix’ liv mente Tom, at drengen mindede lige lovligt meget om en englænder (og henførte hans barnagtige ansigtstræk til Wayne Rooney… Oh, disgrace!). Felix må have hørt efter, hvad Tom sagde, for nogle dage øver han sig i at imitere Winston Churchill i stedet.

Ja, han mangler bare en cigar og en Gin & Tonic, så er den imperiale attitude jo af historiske dimensioner. Ud over de underholdende imitationer bruger Felix meget tid på at lære nye ting med sin stemme og hænder. Hænder er noget af det sjoveste legetøj for tiden (de kan blandt andet bruges til at gribe om fødder og tunge), og så kan han udstøde nogle meget høje og mærkelige lyde, som får hele huset til at bryde ud i grin.
Felix er så småt begyndt at vænne sig til at komme i bad. Oplevelsen bliver dog stadig mødt med en vis undren, men man kan også plaske med hænder og fødder i vandet, og det synes vi vel alle er sjovt.

Under den efterfølgende obligatoriske aftørring forsøger Felix sig med
andre imitationer af kendte briter; her en kutteklædt Harry Potter.

På det seneste er Felix også begyndt at læse meget. Vi har blandt andet været igennem en bog om dinosaurusser. Det er ikke verdens mest komplekse narrativ, som blandt andet er kendetegnet ved en lidt todimensionel karaktertegning, men bogen i sig selv er ganske tredimensionel og lægger op til at blive krammet, slikket, spist og tygget på. Nam.

Felix er også stadig meget glad for sin guldsmed, som stimulerer alle sanser og vækker glæde i selv den mest fortvivlede situation – som for eksempel, når man skal til at i seng, hvilket i Felix’ verden er en utilgivelig forbrydelse mod menneskeheden.

For det meste er livet med Felix i Cambridge dejligt, underholdende og fyldt med solskin.
Inden længe er vi på vej til Danmark igen. Det bliver dejligt at andre end vi selv kan komme til at opleve Felix og se, hvor meget der er sket i den seneste tid. Han bevæger sig hurtigt, ham Felix Flohr Wammen; FFW (fast forward).

Juni var en travl og dejlig måned i Cambridge, hvor vi både fejrede Tims fødselsdag og havde indtil flere besøg fra Danmark. På Tims fødselsdag blev Felix iklædt en fin t-shirt med dødningehoved-motiv. T-shirten fik Felix af Mette og Katrine (“Heksene fra Moesgård”).

Vi gik også tur ved floden og stoppede ved Wren Library for at fodre Felix. Her fik han også udsigt til punterne på floden. En ung kvinde i en punt fik øje på os og råbte, “how idyllic!” Ja, vi følte os skam også meget idylliske…

En anden dag gik vi en lang tur ud til en landsby, der hedder Fen Ditton. På floden roede de forskellige colleges om kap i en dyst, der kaldes “The Bumps”. Det gælder om at indhente den foranliggende båd og vædre den. Den eneste kollision, vi var vidner til, var da Jesus College’s otter med styrmand bragede direkte ind i flodbredden. Pinligt. Kort forinden havde en entusiastisk tilskuer råbt “Go JESUS!!!” af sine lungers fulde kraft. Man hører nogle mærkelige ting i Cambridge…

En anden dag blev Juliane stillet et sjovt spørgsmål ude i byen: “Is Jesus and Christ the same?” Spørgsmålet var ikke af teologisk karakter, men blot et spørgsmål om, hvorvidt Jesus College og Christ’s College var samme institution.

Vi fik også besøg af den tossede familie fra Bellahøj. Det var et voldsomt hyggeligt besøg, hvor vi slentrede rundt i byen og nød det gode vejr langs floden, på pubberne og i Botanisk Have. Og så spiste vi en masse østers, men det glemte vi at tage billeder af, så her er i
stedet et billede af Kim og Inger, som forsøger at hælde øl på Felix.

Da Bellagøjerne omsider rejste, var Felix blevet meget træt og tog sig en velfortjent lur.

Senere på måneden fik vi besøg af Mikkel Bille, som var i byen for at skrive på en bog sammen med Tim. Han fik også lejlighed til at møde nogle af vores cantabrigianske venner (cantabrigiansk = person fra Cambridge). Herunder Mikkel og Maikel på Cambridge Blue.

Ja, det skal nok blive en god bog…

I juli måned får vi travlt med en masse arbejde i Cambridge, inden vi tager til Danmark i august for at udgrave noget gammel jord i Jylland og feriere hos venner og familie, samt deltage i et bryllup på Samsø. Men mon ikke vi også får tid til at kigge på svaner, roere og ællinger på Cam sammen med Felix, inden vi rejser på visit i Danmark?

Her er lidt flere billeder fra vores besøg i Danmark i slutningen af maj. Det var et kortvarigt besøg, men med mange oplevelser for Felix og resten af Syndikatet Saftig Trio.

Felix fik blandt andet sit første rigtige karbad, mens vi var i sommerhuset. Det var en stor oplevelse, som resulterede i et meget måbende udtryk. Efter at have lufttørret foran pejsen blev Felix meget træt og faldt i søvn over moderens skulder.

Felix skulle selvfølgelig også have lidt at spise i ny og næ, og da vi kørte nogle dejlige ture i Odsherred, blev der tid til picnic ved både Klint, Sandskredet i Kongsøre og Sejerøbugten. Herunder et indtryk fra Klint.

I det hele taget var vi meget begejstrede for at få mulighed for at nyde foråret for anden gang i 2011. Vi rejste fra Cambridge i midten af maj, hvor foråret var på hæld, men landede i Danmark til de smukkeste farver, dufte og lyde af forår.

Forår og forfald.

Det var alt for denne gang, men der følger nok snart en opdatering fra Cambridge, hvor vi har haft en travlt juni måned med besøg fra Danmark og andre løjer.

Fra den 18. maj til den 1. juni aflagde vi besøg i Danmark, men inden da skulle vi lige til London for at hente et pas til Felix.

Her er Juliane og Felix i Hyde Park, hvor han også fik sig en lille snack, inden vi var på ambassaden og hente pas til knægten.

Den 18. maj satte vi så næsen mod København, og vanen tro var EasyJet lidt forsinket, så vi sad i fem timer i Stansted. Felix tog det nu roligt, men han fik sig også et mellemmåltid eller to i ventetiden.
Her afventer Felix situationen og drømmer om næste måltid.

Efter et kort visit i København rejste vi til Højby for at besøge Tims forældre, men Faster Anne Marie nåede at kaste sig over Felix inden, vi havde set os om. Det var vist kærlighed ved første øjekast, og siden kom Rasmus også med og skulle se den lille knægt.

Ellers var bedsteforældre i forskellige afskygninger vist meget glade for at se Felix, og det var vores indtryk, at det var gensidigt.

Efter nogle dejlige dage i Odsherred tog vi til København og besøgte venner og familie. Det var dejligt at se en masse rare mennesker, omend Felix til tider blev mættet af den megen opmærksomhed og festivitas.
Men det var også rart at få lov at hvile ud i søde menneskers arme mellem måltiderne.

Dette er blot et kort glimt at mange besøg og begivenheder fra Felix’ første besøg i Danmark. Vi nød at være hjemme for en kort bemærkning og glæder os til at se alle igen hvor enten det bliver.